Velkommen til Tine Hundrup ApS

En indretningsarkitekt, der har dig som fokus

Jeg leverer speciallavede løsninger til køkkener, badeværelser, bryggers og meget mere. Mulighederne er mange – løsningerne er unikke.

Det kan hurtigt blive en udfordrende og uoverskuelig proces, når man ønsker at ændre sit hjems interiør. Idéerne ligger i hovedet, men det kan være svært præcist at vide, hvad der skal ændres, og hvordan man kommer i gang. Her kommer jeg ind i billedet som indretningsarkitekt.

Med mine erfaringer og ekspertise omsætter jeg dine idéer og behov til løsninger, hvor kvalitet, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Gennem vores samarbejde sørger jeg for, at dine idéer bliver til virkelighed, så dit hjem ender med at blive præcis, som du har drømt om.

En indretningsarkitekt med rækkevidde 

I syv år har jeg været fast tilknyttet Ruths Hotel som indretningsarkitekt, hvor jeg i tæt samarbejde med hotellets direktør. Tom Boye, har stået for designet af samtlige værelser, wellnessområdet, gourmetrestaurant og strandhotellet.

Jeg har stor rækkevidde og fleksibilitet – både kompetencemæssigt og geografisk. Uanset hvor du befinder dig, og om det er køkken, badeværelse eller garderobe, du ønsker at forny, hjælper jeg dig med at give dit hjem nyt liv og personlighed. 

Min base er i Aalborg, men det er aldrig en begrænsning for, hvor jeg kan arbejde. Om du er fra Aarhus, Silkeborg eller noget helt tredje, kan jeg sagtens være din indretningsarkitekt. Mine projekter har nemlig ført mig rundt i hele landet – og endda helt til Norge – og jeg oplever altid, at nye omgivelser og udfordringer inspirerer til kreative løsninger og giver idéer nyt liv. Hvert projekt bliver en unik proces, hvor jeg sammen med dig udforsker mulighederne og skaber rum, der passer til dine ønsker. 

Du skal derfor ikke tøve med at kontakte mig. Afstanden til næste projekt er aldrig en hindring – for mig handler det om, at alle får muligheden for at få professionel hjælp til at skabe deres drømmeindretning.

Skræddersyet indretning, der afspejler dig

Måske har du allerede idéer til dit hjem, men er usikker på, hvordan du kommer videre? Måske har et boligprogram i fjernsynet inspireret dig, eller måske vil du blot have, at et rum fungerer bedre, men synes, at mulighederne er uoverskuelige?

Uanset hvad der driver dit ønske om fornyelse, kan du trygt overlade dine idéer og behov til mig. Fra første møde lytter jeg nøje, og dine ønsker og behov står i centrum gennem hele samarbejdet.

Selv på få kvadratmeter behøver du ikke opgive drømmen om en funktionel og personlig indretning. Pladsmangel er aldrig en begrænsning – jeg ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Efter en personlig samtale vil du hurtigt opleve, hvordan selv de mindste rum kan udnyttes på en måde, der er både stilfuld, funktionel og gennemtænkt.

Resultatet er et hjem, du glæder dig til at komme tilbage til – efter en lang arbejdsdag, indkøbsturen eller ferien. Et hjem, hvor hver detalje er gennemtænkt, hvor funktionalitet møder personlighed, og hvor atmosfæren straks føles som din egen. Et hjem, der ikke kun ser indbydende ud, men også fungerer perfekt i hverdagen – helt i tråd med dine ønsker og drømme.

Følg med på sociale medier

Følg med og få et indblik i min hverdag, hvor jeg deler billeder fra både projekter, jeg lige har afsluttet, og tidligere projekter, der stadig inspirerer mig. På den måde kan du opleve rejsen bag hvert rum og få et glimt af, hvordan idéer bliver til virkelighed.

20 84 80 10 Send mail